Miljøvenlig indretning: Gør hjemmet lækkert med en hånd om miljøet

Dansk Boligforsikring
3 min readMay 6, 2024

Over den seneste årrække er mange nye spørgsmål opstået, når det kommer til indretning i boligen. Hvor der før var mere fokus på den seneste mode og personlige stilvalg, er mange nu begyndt at tænke miljøet ind i boligindretningen. Det gælder både i valget af materialer under renoveringen — men også i valget af møbler og andet i selve hjemmet. I denne guide får du derfor en række gode råd fra Dansk Boligforsikring til, hvordan du kan træffe miljørigtige valg i boligen.

Ud med det nye — ind med det gamle

Miljøvenlig indretning har de seneste år udviklet sig til en selvstændig disciplin inden for boligindretning. Her er grundtanken simpel: “Ud med det nye — ind med det gamle”. Det betyder selvfølgelig ikke, at du skal smide den splinternye sofa ud. I stedet er det et brud med tanken om overforbrug, hvor man køber nyt, smider ud og køber nyt igen.

I stedet har mange danske boligejere stort fokus på at genbruge og istandsætte i stedet for kun at købe fra helt nyt. Her er der et par gode råd, som kan gøre at dit næste indretningsprojekt eller renoveringsprojekt meget grønnere. Vi starter ved renoveringen.

Nyt liv til brugte materialer

Et renoveringsprojekt starter ofte med en tur i det lokale byggemarked, hvor man henter de nødvendige materialer. Det er dog lige her i opstartsfasen, hvor man virkelig kan gøre meget for projektets Co2-regnskab. Det er nemlig slet ikke nødvendigt at hente helt friskproducerede materialer, da man kan spare på både pengepungen og Co2-regnskabet ved at genanvende. Samtidig kan man opnå præcis lige så flot et resultat med genanvendte materialer.

I Danmark står byggebranchen for omtrent en tredjedel af den totale mængde affald. Det er oftest materialer, der er benyttet en gang og så er smidt ud. De seneste år er der dog dukket mange platforme og forhandlere op, der sælger de såkaldte genbrugsmaterialer eller genanvendte materialer. Fordelen ved genanvendte materialer er, at materialernes levetid forlænges. Samtidig bliver behovet for at producere nye materialer mindre, når flere genanvender. Genanvendelse er altså nødvendigt for at opnå en mere cirkulær økonomi for materialer.

Som nævnt findes der mange forhandlere, men hvis du skal til at kigge efter genbrugsmaterialer online, så kan du eksempelvis tage et kig på Genbyg.dk eller GreenDozer.com.

Grønne valg af møbler

Når det kommer til indretningen af selve boligen, gælder den samme tankegang: “Du behøver ikke at købe nyt.” Der er derfor flere ting, som du kan gøre for at gøre den indvendige del af hjemmet mere grønt. Her får du 3 tips til dit hjem:

Genbrug er guld

Når man skal bruge mindre Co2, så er genbrug ens bedste ven. Heldigvis er der sket en sand revolution når det kommer til genbrug af møbler og tøj i Danmark. I gamle dage var det hovedsageligt de små genbrugsbutikker, hvor frivillige solgte ting for et godt formål. I dag kan man næsten ikke kigge sig over skulderen på en solrig søndag uden at se et stort kræmmermarked. Samtidig er den online kultur for genbrug virkelig i fremdrift, og du kan derfor finde nærmest alt på steder som Facebook Marketplace og andre gensalgs-platforme.

Køb kvalitet

Nogle gange skal man bare have noget nyt. Om det er en lækker ny sofa eller lækre havemøbler til sommerens hyggelige stunder. Selv hvis man vil købe noget helt fra ny, kan man nemlig stadig træffe mere miljørigtige valg. Her er det afgørende, at man køber kvalitetsprodukter. Kvalitetsprodukter vil nemlig oftest holde længere, så der går væsentligt længere tid, før man skal ud og købe nyt igen.

Vedligeholdelse og istandsættelse

Møbler bliver slidt i takt med, at livet leves. Et møbel kan dog fremstå som helt nyt, hvis det får en kærlig hånd. En stor del af tanken om ikke at købe for meget nyt er direkte forbundet med, hvordan vi behandler det, vi allerede har. En eftermiddag med sandpapir og maling kan gøre en reol til et helt nyt møbel — endda i moderne farver. På samme vis kan en kærlig hånd med linolien forlænge levetiden for et møbel betydeligt.

Husk at du altid kan finde flere gode tips til din bolig fra Dansk Boligforsikring. Dansk Boligforsikring udgiver også løbende de vigtigste nyheder om det danske boligmarked, som har størst indvirken på dit liv som boligejer.

--

--

Dansk Boligforsikring
0 Followers

Dansk Boligforsikring is based in Holbæk, Denmark. Specialist in home insurances. Website: https://www.danskboligforsikring.dk/