Ny opgørelse: Seneste prisfald overgår finanskrisen

Dansk Boligforsikring
2 min readNov 7, 2022
Der er set et voldsomt prisfald på ejerlejligheder i Københavns kommune

I en ny opgørelse fra Danske Bank ses et prisfald på hele 14 procent på ejerlejligheder i Københavns Kommune. Der er ikke tidligere registreret sådan et prisfald på kun tre måneder i hele undersøgelsens historisk, som strækker sig tilbage til 2004. Den nedadgående udvikling viser sig over hele landet, men den er mest ekstrem i København.

I Nordjylland er antallet af handler faldet med 26%. Her er det Aalborg og Nørresundby, som er de byer, der rammes hårdest i regionen. Normalt sælges der 170–200 boliger i en oktober måned, men i denne oktober blev der kun solgt 53 boliger.

Tallene viser, at priserne på ejerlejligheder i Københavns Kommune er faldet med 14 procent, siden priserne toppede i juli. Juli måned i år er den periode med de højeste priser registreret på ejerlejligheder siden 2004. Den nedadgående udvikling vi nu ser, vil højst sandsynligt fortsætte i det næste stykke tid.

Ligesom priserne er faldet, så er aktiviteten på boligmarkedet også næsten gået i stå. Antallet af boligsøgende er faldende, mens der stadig dukker flere og flere til-salg skilte op. Den nye opgørelse fra Danske Bank er blot én af mange, som alle peger på, at det danske boligmarked er på vej i en hård periode.

Dykket i priserne skyldes flere faktorer, som nu rammer boligmarkedet samtidig. Bl.a. er renterne steget de sidste par måneder, som gør det dyrere for boligkøbere at låne penge til en den nye bolig. Både dyre rentestigninger og en høj inflation er faktorer, som kan få boligkøberne til at tøve med at købe en ny bolig. Samtidig er der, efter coronapandemien, ved at ske en normalisering. Pandemien skabte mange nedlukninger, som førte til historisk høj aktivitet på boligmarkedet forstærket af billige lån. Det er nu markedet ved at vende tilbage til en mere normal tilstand.

Sælgerne må nu desværre acceptere, at de ikke kan sælge boligen til den pris, som den oprindeligt blev sat til salg for.

--

--

Dansk Boligforsikring
0 Followers

Dansk Boligforsikring is based in Holbæk, Denmark. Specialist in home insurances. Website: https://www.danskboligforsikring.dk/