Så kom det nye boligskattesystem 2024
1. januar 2024 stod vi danskere ikke blot op til en starten af et nyt år, da det også var skæringsdatoen, hvor det nye boligskattesystem træder i kraft.
Hvis du har skimmet bare en håndfuld nyhedsartikler i efteråret 2023, så er nyheden nok ikke gået din næse forbi. Efteråret har nemlig budt på et hav af nyheder og en hel masse kritik foreløbige ejendomsvurderinger, som blev offentliggjort i september. Mange danskere var chokeret over vurderingerne, som blev kritiseret for at ramme skævt og være direkte urealistiske. I dette indlæg forklarer Dansk Boligforsikring historien bag og hovedpunkterne i det nye boligskattesystem. Vi starter dog med en kort forklaring af systemet og dets betydning.
Hvad er et boligskattesystem og en offentlig ejendomsvurdering?
Simpelt bliver boligskattesystemet benyttet af Skattestyrelsen til at afgøre, hvor meget den enkelte boligejer skal betale i boligskat. Denne skat bestemmes af de offentlige ejendomsvurderinger af den enkelte bolig.
Boligejere betaler to typer af boligskat: Grundskyld og ejendomsværdiskat. Grundskylden udregnes ud fra værdien, som selve grunden er vurderet til. Ejendomsværdiskatten beregnes i stedet på baggrund af den værdi, som selve boligen er vurderet til. De offentlige vurderinger af grundens og boligens værdi bruges altså til at udregne den skat, som den enkelte boligejer skal betale. Det er netop disse vurderinger, som har været i fokus i efteråret — og det er faktisk disse vurderinger, som er hele grunden til, at vi nu har et nyt boligskattesystem.
Nyt boligskattesystem har været længe på vej
Vi skal faktisk helt tilbage til 2011, hvor Skattestyrelsen opdagede, at det daværende system for offentlige ejendomsvurderinger var betonet med en enorm mængde fejl. Systemet blev derfor skrottet i 2013, og i boligskatteforliget i 2017 vedtog politikerne et nyt system, der skulle gøre op med fejlene og give et mere retvisende billede af ejendomsværdierne.
En række forsinkelser inklusiv IT-problemer hos Skattestyrelsen har betydet, at vi har måtte vente helt til 2024 på det nye system.
Det nye boligskattesystem
Da det gamle boligskattesystem har været nedlagt siden 2013, og da mange boliger er steget i værdi siden, burde mange se frem til en højere boligskat. Det forholder sig heldigvis ikke sådan. Politikerne har nemlig vedtaget en række tiltag, der skulle sikre, at ingen danskere skulle betale en større boligskat i 2024, end samme boligejer gjorde i 2023. Det har de opnået ved hjælp af de følgende 3 tiltag:
Lavere skattesatser
Først og fremmest sænkes skattesatserne på både grundskyld og ejendomsværdiskat. Før årsskiftet forventede man, at ejendomsværdiskatten ville falde fra 0,92% til 0,55%. Grundskylden var forventet at falde til en gennemsnitlig promille på 13.
Skatterabat
Den største grund til, at boligejere ikke skal betale mere end sidste år, er, at politikerne har indført en særlig skatterabat. Det betyder, at alle de boligejere der skulle betale en højere skat i år end sidste år får en skatterabat svarende til denne boligejers merbetaling. Skatterabatten gælder helt indtil, boligejeren vælger at fraflytte boligen. Mange havde altså udsigt til en skatterabat, hvis de blev boende eller købte ny bolig inden årsskiftet. Dette kunne i særdeleshed mærkes på boligmarkedet, der slog rekorder i oktober på baggrund af det nye boligskattesystem.
Millionærknækket forhøjes
Endelig har politikerne i Folketinget vedtaget, at det såkaldte millionærknæk bliver forhøjet. Millionærknækket kaldes også for “progressionsgrænsen”, og den skal sikre, at dyrere boliger beskattes dyrere end billigere boliger. Før årsskiftet skulle man betale en dyrere skattesats, hvis ens bolig havde en værdi på over 3 millioner kroner. Nu er denne grænse rykket til 9,2 millioner. Herudover vil boligejere fremover kun skulle betale den højere skat af den boligværdi, der overskrider 9,2 millioner — ikke af hele beløbet.
Vi håber at Dansk Boligforsikrings gennemgang af det nye boligskattesystem og baggrunden for skiftet har givet dig et bedre overblik.
